Lær hvordan det internationale hotelerhverv opkvalificerer hotel managers færdigheder og kompetencer – og bliv selv klar til de nye udfordringer.
Hvorfor?
Det danske hotelmarked er inde i en positiv udvikling. Danmark har fået øget bevågenhed og en skarp profil som international gastronomisk destination.
Det skaber øget interesse fra internationale hoteloperatører, for at etablere sig i Danmark. Vi skal derfor være proaktive og sikre at den nye situation bliver danske hotellers fordel.
Vi tilbyder derfor gratis opkvalificering til hoteller i form af en dag med professionel træning, som også benyttes af hoteller som Marriot og Wyndham.
Der er tale om en konkurrence
Men det helt store formål er at blive godt klædt på til nogle af de udfordringer, der er i hotelbranchen.
Noget af det du får med er:
- Prissætning
- Rekruttering
- Serviceniveau
- Investeringer
- Ejendomsudvikling
- Restaurationsdrift
- Alternativ til OTA’erne
- Større loyalitet
- Flere genbesøg
- Nye bookingmuligheder
Kampen om at blive årets Hôteliére
Hoteller i Danmark har mulighed for at stille med et hold á 2 personer og igennem en dag konkurrere imod andre hoteller. Konkurrencen er en simulationen om, hvem der er bedst til at udvikle og drive et hotel på vilkår, der minder om det nuværende hotelmarked i Danmark.
Simulationen giver samtidig træning og ny viden, som I efterfølgende kan udnytte direkte i hverdagen.
Overordnet skal I som deltagere udvikle og implementere en forretningsplan for jeres hotel. I skal tage taktiske beslutninger i forbindelse med hoteldriften og adressere problemer og udfordringer der opstår i den forbindelse, på baggrund af de løbende input og opgaver, vi giver jer.
Konkurrencen kommer til at køre over én dag, hvor der samtidig vil være konsulenter til rådighed, der kan rådgive de deltagende hold i forbindelse med de forretningsmæssige beslutninger i simulationen.
Vinderen bliver det hold, der har skabt den bedste indtjening efter endt simulation.